
Gi' MUSIKKEN et lyt
Min store passion i livet er musik! 🎶
Gi’ MUSIKKEN et lyt er min podcast – og podcasten, jeg syntes manglede, fordi jeg havde lyst til at lytte til den.
Det er en podcast, der handler om musik og giver dig mulighed for at dykke ned i forskellige musikalske emner.
Jeg inviterer gæster ind til en snak om, hvad de har lyttet til, og hvordan de bruger musik i deres liv.
Podcasten giver inspiration så du selv kan gå på opdagelse i ny musik – eller genopdage musik du havde glemt.
Jeg forsøger at have et nyt afsnit klar hver 3. uge – nye afsnit udkommer om onsdagen.
Vært: Casper Hasle Laursen
Gi' MUSIKKEN et lyt
Afsnit #10 Hi-fi special med Søren Vittrup
Dagens afsnit er et jubilæumsafsnit - nemlig afsnit nummer 10!
I den anledning præsenterer jeg et format som er lidt anderledes end de normale afsnit. Nemlig en special. En special vil have et tema, selvfølgelig med udgangspunkt i musik, og i dette tilfælde er temaet hi-fi.
Søren Vittrup, som er indehaver af Audiocompagniet, har været så sød, at stille sin kæmpe viden om hi-fi til rådighed, da jeg spurgte om han ville hjælpe mig med at lave en hi-fi special.
For en god ordens skyld skal jeg sige, at afsnittet ikke er sponsoreret.
Vi kommer omkring alle elementerne i et hi-fi/stereoanlæg. Det er en spændende verden og omdrejningspunktet er, at få den musik du elsker, til at lyde så godt som muligt.
Playlisten til dagens afsnit er baseret på nogle anbefalinger Søren kommer med i podcasten - når du har lyttet afsnittet ved du hvorfor:
https://open.spotify.com/playlist/10ZuDCMUJwBP8CBvbtqIDE?si=22d1fddc26324c71
God fornøjelse med afsnittet!
Vært: Casper Hasle Laursen